Menu

DBU Børneklub

Børnepolitik omkring fodbold i Foulum IF

I Foulum IF ønsker vi, at vores børn trives og befinder sig i et miljø – en klub, hvor de kan føle sig som en del af et stærkt, sundt og trygt fællesskab. Derfor er det vigtigt for os, at vi som klub har et fælles reglement som både spillere, trænere såvel som frivillige og forældre skal følge for at skabe de bedste rammer for klubbens børn. Det er vigtigt, at både børn og voksne har klare rammer at forholde sig til – det betyder at både børn og voksne forpligter sig i det, som vi betegner som en fælles opgave, altså at sikre et sundt trivselsmiljø, hvor børnene trygt kan dyrke deres idræt, se sig selv som en del af et fællesskab og have det sjovt.

Foulum IF’s børnepolitik er sammensat med DBU’s børnesyn. Dette betyder i korte træk, at børnene er i centrum og dermed vi er ansvarlige for at skabe de bedste rammer for børnene.

Foruden vores børnepolitik vil Foulum IF prioritere DBU ́s 12 børnerettigheder og 10 børneløfter, der også er med til at danne rammerne for selve børnetræningen i klubben.

Du kan læse mere om DBU’s børnerettigheder og DBU’s 10 børneløfter på DBU’s hjemmeside.

https://www.dbu.dk/boern-og-unge/boernefodbold/strategi-for-dansk-boernefodbold/

 

 

Luk